Forretningsdrevet udvikling

Fra forretning til kode

Når vi bygger software, starter det ikke med kode. Det starter med jer. Vi skal forstå, hvad der skal løses, og hvorfor det er vigtigt. Først derefter begynder vi at udvikle. Vi kalder det forretningsdrevet udvikling: I får en løsning, der faktisk løser noget og ikke bare en smart funktion.

Vores proces

1. Vi lytter og stiller de rigtige spørgsmål

Vores arbejde begynder med en samtale. Vi spørger ind til jer, jeres arbejdsgange og det problem, der skal løses. Det handler ikke om at få en lang kravspecifikation. Det handler om at forstå, hvad der vil gøre en reel forskel i jeres hverdag.

Typisk hører vi ting som:

  • “Vi skal bare have noget, der virker.”
  • “Det nuværende system er alt for bøvlet.”
  • “Vi kan ikke finde noget standardsoftware, der passer til os.”

Og det giver mening. Mange af vores løsninger er netop bygget, fordi det eksisterende ikke slår til.

To JF Data-medarbejdere i dialog om en løsning Trin 1

2. Vi tænker forretning og teknik sammen

Når vi har forstået jeres behov, omsætter vi det til noget teknisk, uden at drukne jer i jargonen. Vi vurderer, om det giver mening at bygge fra bunden, eller om vi kan bruge noget af det, vi allerede har gennemtestet.

Vi bruger ofte vores egne skabeloner og moduler som fundament. Det betyder, at I ikke betaler for at opfinde hjulet igen, men stadig får en løsning, der er tilpasset jer.

Vi laver gerne klikbare prototyper eller mockups, så I kan se, hvordan det kommer til at fungere. Det gør det nemt at give feedback og få justeret ting, inden vi koder.

3. Vi bygger og tilpasser

Nu går vi i gang med at udvikle. Her er det vores tekniske nørderi kommer i spil, men I skal ikke tænke på det. Vi sørger for, at løsningen er robust, sikker og til at arbejde med.

Undervejs har I én fast kontaktperson, og vi holder jer tæt på hele processen. Det giver tryghed og sikrer, at vi ikke ender med noget, der virker i teorien, men ikke i praksis.

Efter lancering

4. Vi er der også bagefter

Når løsningen er færdig, stopper vi ikke. Vi tilbyder hosting, drift og opdateringsaftaler, og vi står til rådighed, hvis der skal justeres, skaleres eller videreudvikles.

Det hele handler om, at I får en løsning, der bliver ved med at give mening, og en partner, I kan regne med.

JF Data-medarbejder med headset hjælper en kunde Drift

Kontakt

Skal vi tage den første samtale?

Fortæl os, hvad der skal løses, og hvorfor det er vigtigt. Resten finder vi ud af sammen.